8. jan. 2011
Af af Trine Larsen

Solrun Løkke Rasmussen var vært på Marienborg

Solrun Løkke Rasmussen
Solrun Løkke Rasmussen
Foto: Birger Storm
Solrun Løkke Rasmussen vedligeholdt en gammel tradition, da der blev holdt nytårstaffel på Marienborg.

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen samt de fineste fra det officielle Danmark var til nytårskur hos regentparret på Amalienborg, var statsministerens hustru, Sólrun, vært for ministrenes ægtefæller på Marienborg.

At ministrenes ægtefæller samles til middag på Marienborg den 1. Januar er en mangeårig tradition, som også Sólrun Løkke Rasmussen har taget til sig, ligesom traditionen om, at alle samles til natmad hos statsministerparret, når kuren på Amalienborg er slut.

Inden middagen på Marienborg var det meningen, at alle med et glas i hånden skulle se statsministerens nytårstale, der blev sendt kl. 19.15, men et par af gæsterne var forsinkede, så Sólrun måtte have gang i videoen - og først da alle var ankommet, kunne hun afspille gemalens tale til nationen.

- Jeg har jo hørt den flere gange, men jeg synes, at alle skulle være her, så vi kunne se den sammen, sagde Sólrun. Efter talen serverede Sólrun buffet for gæsterne, som kunne glæde sig over lækkerier som jomfruhummerhaler i safran-creme, hellefisk bagt med persille og citron, perlehønebryst med estragon, kalvemørbrad med bagte kartofler og trøffelskysauce, dyrekølle med bagte rodfrugter i mynte, et udvalgt af europæiske oste og endelig chokolademousse med orange.

Læs mere om: