Sonny Fredie-Pedersen danser i amerikansk Vild med dans

Det går godt for danseren Sonny Fredie-Pedersen, der har bosat sig i USA. Han tager hele tiden et skridt længere op ad af karrierestigen, og nu har han medvirket i den amerikanske udgave af "Vild med dans".
Mandag aften optrådte danske Sonny og ni andre dansere til to Michael Jackson-numre, som Sonny havde koreograferet. Det skete under overværelse af mere end 20 millioner amerikanske TV-seere, skriver Jyllands-posten.dk
"Dancing with the stars" hedder programmet på engelsk, og man må sige, at Sonny Fredie-Pedersen bevæger sig blandt stjernerne. Det var 25-års jubilæet for Jackson-nummeret "Bad", der i mandags blev fejret i showets semifinale.
Sonny Fredie-Pedersen har kunnet opleves hver mandag i "Dancing with the stars", siden han i september skrev kontrakt med det populære program. Og der er næppe nogen tvivl om, at amerikanere får mere at se til talentfulde Sonny.