3. okt. 2008
Af af Peter Juul

Sort spejder til morgen-TV

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen har de seneste år stået bag DR?s mest populære radioprogram De sorte spejdere, der sendes hverdage på P3. Fremover bliver Breinholt efter alt at dømme vært på Go' morgen Danmark.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Den ene halvdel af De Sorte Spejdere, Anders Breinholt, afløser Ole Stephensen på Go’ morgen Danmark til januar.

Rygterne har svirret i flere måneder, og selvom han endnu ikke har skrevet under på kontrakten, skulle det nu være ganske vist, at det bliver gavflaben Anders Breinholt, 36, der skal afløse Ole Stephensen på Go' morgen Danmark til januar.

I sidste uge blev makkerparret Anders Breinholt og Anders Lund Madsen igen kåret som nationens bedste radioværter, og netop ved den lejlighed kom det frem, at De Sorte Spejdere ventes at stoppe inden årets udgang. Om det netop skyldes, at Breinholt er på vej til morgen-TV, ønsker ingen endnu at bekræfte officielt.

Hvem der bliver Breinholts kvindelige makker på morgen-TV, er endnu ikke afgjort. Både Signe Muusmann, Lisbeth Østergaard og Andrea Elisabeth Rudolph har været på tale, men det kan blive en helt tredje.

Læs mere om: