Soulschock vil ikke svine nogen til
Der er meget, der tyder på, at dommerpanelet i 'X Factor' har siddet på første række i flinkeskolen. I hvert fald er der ikke udsigt til, at seerne kan godte sig over blachman'ske kommentarer fra de nye dommere under de planlagte 'X Factor'-auditions rundt om i landet.
"…jeg kommer ikke til Danmark for at svine en masse mennesker til. Jeg vil være ærlig, men på en sober og fair måde," forklarer Carsten 'Soulschock' Schack til B.T. og lægger sig dermed på linje med både Pernille Rosendahl og Remee.
"Men det er klart, at jeg er vant til et ret højt niveau hos de sangere, som jeg arbejder med," fortæller Soulschock og tilføjer så, med noget, der minder om et strejf af nervøsitet: "Det bliver selvfølgelig en udfordring, så vi må se, hvordan det kommer til at gå."