29. mar. 2010
Af af Liz Rørsig

”Sporløs”-værtinden går til filmen

Louise Wolff i rollen som sig selv i den nye film Karla og Jonas.
Louise Wolff i rollen som sig selv i den nye film Karla og Jonas.
Foto: Nordisk Film / Bjørn Bertheussen
Louise Wolff har fået sin debut som skuespiller i ”Karla og Jonas”-filmen, hvor hun spiller sig selv som TV-vært.

- Jeg var vildt imponeret over det store filmapparat, som bare klapper, når det skal. Selv om jeg kun havde fire replikker, så nåede jeg faktisk at blive helt nervøs for, om jeg mon sagde det rigtigt, og om jeg kunne huske rækkefølgen helt præcist, siger Louise til BILLED-BLADET om sin rolle i "Karla og Jonas".

- Og så var ungerne, som jeg spiller sammen med, vildt tjekkede og seje, så derfor følte jeg virkelig, at jeg skulle oppe mig for at leve op til deres niveau. Det er faktisk svært at spille sig selv, fordi man pludselig bliver meget bevidst om, hvorvidt det nu virker naturligt nok. Men instruktøren Charlotte Sachs Bostrup var rigtig skøn og beroligede mig meget.

Louise har ikke tænkt sig at skifte levevej og forlade TV-værtsrollen.

- Jeg bliver helt sikkert aldrig skuespiller, fordi jeg tænker alt for meget over det hele i stedet for bare at leve mig ind i tingene, fortæller Louise til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Men derfor var det netop så sjovt at få lov at smage på det på denne måde. Selve skuespilleriet må jeg hellere overlade til dem, som rent faktisk kan!

Læs mere om: