27. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Ændring i planerne: Derfor deltager Jonas Vingegaards mor ikke i Glyngøre-fejring

Karina, Claus og Jonas Vingegaard. 
Karina, Claus og Jonas Vingegaard.
Foto: Mikael Rieck
Jonas Vingegaard bliver i dag hyldet i hjembyen Glyngøre, men det sker desværre uden mor, Karina Vingegaard, ved sin side.

Jonas Vingegaard bliver netop nu fejret i hjembyen Glyngøre, men desværre er cykelheltens mor, Karina Vingegaard, blevet forhindret i at deltage i festlighederne.

Det kunne TV Midtvest fortælle, kort inden et interview med Jonas Vingegaards far, Claus Vingegaard.

Tusindvis af danskere er mødt op for at hylde den danske cykelstjerne i hans hjemby Glyngøre, og her var det naturligvis også meningen, at Jonas Vingegaards forældre skulle deltage.

Det fortalte de under gårsdagens hyldest i hovedstaden, hvor danskerne samledes for at fejre Jonas Vingegaards pragtpræstation under dette års Tour de France.

Se vores tilbud på abonnement her

Ifølge TV Midtvest er Jonas Vingegaards mor, Karina Vingegaard, dog blevet forhindret i at deltage grundet sygdom.

Hustruens pludseligt opståede sygdom betød heldigvis ikke, at også Claus Vingegaard blev forhindret i at deltage i sønnens fejring på hjemstavnen.

Foruden sin far bliver Jonas Vingegaard desuden gjort selskab af sin hustru Trine, datter Frida og svigermor, Rosa Kildahl.

Festlighederne i Glyngøre fortsætter frem til klokken 18:00.

Mere om: