24. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Ærgerligt nyt: Viktor Axelsen syg midt i kamp

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Alex Tran
Efter en sejr i første runde i Swiss Open er Viktor Axelsen blevet syg. Nu må han trække sig fra turneringen.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen har netop vundet All England-turneringen, og han var storfavorit til også at vinde denne uges turnering, Swiss Open, i Basel i Schweiz.

Sådan kommer det dog ikke til at gå.

Det melder Viktor selv ud via sin officielle Instagramprofil.

Viktor Axelsen syg på banen

– Jeg begyndte at få det skidt mod slutningen af min kamp i går, og i løbet af aftenen havde jeg det ikke godt, lyder det fra Axelsen, der fortsætter.

– Jeg havde håbet på, at jeg ville få det bedre og være klar til min kamp i dag, men det er ikke tilfældet, kommer det fra Viktor, der var topseedet i herresingle og tog hul på turneringen onsdag med en sejr.

Er snart tilbage

Nu vil Viktor forsøge at komme sig så hurtigt som muligt, så han kan være klar til de næste turneringer.

Og han har masser af mod på at vinde flere pokaler, lover han.

Læs mere om: