16. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Angrebet af britisk presse: Holger Rune forsvarer sin gode ven

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Lars H. Laursen
For tennisspilleren Holger Rune var det vigtigt at forsvare sin træner og gode ven, da engelske journalister bombarderede ham med spørgsmål om en helt særlig sag.

Danmarks bedste tennisspiller Holger Rune er i England for at spille turnering.

Han må dog klare sig uden sin stjernetræner, Boris Becker, som i England er dømt for skatteunddragelse.

Holger Rune mener dog ikke, at det får sportslig betydning i London, at tyske Boris Becker ikke er ved hans side.

Holger forsvarer tyskeren, som sidste år fik en 2,5 års fængselsdom i England.

Holger Rune er i London for at runde året af med sin deltagelse opvisningsturneringen GTS Grand Final.

Han blev på pressemøde spurgt ind til Becker og den kontroversielle dom.

Boris Becker
Boris Becker
Foto: Becker Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

– Han er en strålende fyr. En rigtig god mand. Jeg tror, at hvis folk dømmer ham på baggrund af den sag, så er det forkert, for han har et stort hjerte og er en god træner, lyder det fra Holger Rune ifølge Inews.co.uk.

Holger Rune har haft succes

Holger Runes samarbejde med Boris Becker blev indledt i efteråret, og det har været en succes for den 20-årige dansker.

Boris Becker kan ikke rejse ind i England de næste 10 år på grund af den fængselsdom på 2,5 år, han sidste år fik for skatteunddragelse i landet.

I december sidste år blev den tidligere tredobbelte Wimbledon-vinder udvist fra England efter at have udstået otte måneder af sin dom.

Læs mere om: