3. jul. 2025
Af Pelle Rigtrup

August Holmgren imponerer ved Wimbledon: Her er hans kendte søster

August Holmgren.
August Holmgren.
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
August Holmgren har vist sig flot frem ved årets Wimbledon, hvor han får opbakning på lægterne fra sin kendte søster.

Mens den danske tennisstjerne Holger Rune højst overraskende måtte forlade årets Wimbledon efter første runde, gik det anderledes godt for August Holmgren.

Den 27-årige dansker, der er med i den traditionsrige turnering for første gang, leverede en stor overraskelse, da han i første runde besejrede franske Quentin Halys, som er nummer 46 på verdensranglisten.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Danskeren, der selv er nummer 192, var ikke levnet mange chancer, men han tog altså fusen på alt og alle.

Efter kvalifikationen til Wimbledon og den flotte sejr i første runde har fans og medier for alvor fået øjnene op for August Holmgren, men faktisk er han ikke det eneste kendte ansigt i sin familie.

August Holmgren i aktion ved Wimbledon.
August Holmgren i aktion ved Wimbledon.
Foto: John Walton/AP/Ritzau Scanpix

Hans søster Nina Holmgren kom ind på DR's talenthold i 2008, hvorefter hun fortsatte på DR i en del år.

De seneste år har hun dog markeret sig som prisvindende filminstruktør. Hun er et særdeles kendt navn i international film- og reklamesammenhæng, hvor hun har arbejdet med store navne som Lionel Messi, Naomi Osaka og Stormzy.

Og der er ingen tvivl om, at hun er stolt af sin bror.

På hendes Instagram fremgår det, at hun er taget til den traditionsrige tennisturnering for at heppe og støtte August Holmgren, der senere i dag skal møde tjekkiske Tomas Machac.

Mere om: