Baby-Riis var med mor og far til fest

Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup

Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup

Foto: Lars Laursen
Bjarne Riis og Anne Dorthe tog deres yngste søn med, da Saxo Bank-Sungard festede i Paris.

Tour de France 2011 blev ikke den helt store succes for Bjarne Riis og hans ni cyklister på Saxo Bank-Sungard holdet. Der var ikke nogen gul trøje til Alberto Contador, og det blev heller ikke til nogen etapesejr - men alle mand kom med til mål, og det er flot.

Holdejer Bjarne Riis havde traditionen tro sin kone, Anne Dorthe, og sine to store sønner, Jesper og Thomas, med til afslutningen i byernes by. Og så havde Anne Dorthe, som kom til Paris om lørdagen, taget parrets yngste søn, lille Nicolai på knap ni måneder, med. Parrets tre andre børn, Cristian, Matias og Andreas blev passet hjemme i Lugano i Schweiz.

400 gæster, blandt dem undervisningsminister Troels Lund Poulsen og hans kæreste, Sophie Løhde, nød en treretters menu. Der blev holdt taler og skålet, og der blev danset til langt ud på natten. Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen sagde i sin tale til holdet, at han er sikker på, at Contador står øverst på sejrspodiet næste år. "Bjarne vil hjælpe ham med at vinde igen".

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Cykelryttere er et specielt folkefærd. Selv efter 3430 kilometer i regn og strid vind og op ad bakke - plus et par hundrede kilometers træning på de to "hviledage", som der var i årets Tour de France - er det aldrig rytterne, der går først hjem fra den traditionelle afslutningsfest i Paris. De glæder sig sikkert allerede til næste års fest - og til et nyt Tour de France ...

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden