Tirsdag, 21. marts 2023 — af Regitze Ørnstrup Christensen

Babylykke: Landsholdsspilleren Christian Nørgaard skal være far igen

Christian Nørgaard
Christian Nørgaard.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Der er familieforøgelse på vej for den danske landsholdsspiller og hans hustru.

Det går godt for den danske fodboldspiller Christian Nørgaard.

Han får masser af spilletid i sin engelske klub Brentford, og lige nu er han samlet med landsholdet, der snart tager hul på em-kvalifikationen.

Men helt privat går det også rigtig godt for den danske midtbanespiller.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han og hustruen Josefine Barsøe Nørgaard venter sig nemlig deres andet barn.

De har i forvejen sønnen Elliot fra juni 2020, men nu skal han altså til at dele sine forældre med en lillebror.

Og under landsholdets samling i Helsingør fortæller en storsmilende Christian Nørgaard til B.T., at familien glæder sig til udvidelsen.

- Vi glæder os sindssygt meget. Det er kæmpe stort for os. Det er det største, når der sker sådan nogle ting.

Parret bor til daglig i London, for at være så tæt på fodboldklubben som muligt. Her har Christian Nørgaard lige nu en kontrakt frem til sommeren 2025.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden