Annonce
7. jan. 2026
Af: Pelle Rigtrup

Barskt vintervejr får konsekvenser for håndboldherrerne: Lang bustur i vente

Nikolaj Jacobsen og resten af landsholdet er rendt ind i transportproblemer.
Nikolaj Jacobsen og resten af landsholdet er rendt ind i transportproblemer.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Kong Vinter har strammet sit greb om Europa, hvilket får konsekvenser for de danske håndboldherrer, som må ty til en alternativ løsning for at nå frem til de sidste kampe inden EM.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der ligger sne - ikke kun her i Danmark, men også mange steder i Europa.

Men selvom vejret indbyder til kælketure og snemænd, så kan det også hurtigt få store trafikale konsekvenser.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Det er blandt andet tilfældet i den hollandske hovedstad, Amsterdam, hvor hundredvis af fly er blevet aflyst på grund af vintervejret.

Og det får nu også konsekvenser for de danske håndboldherrer, der skal spille to testkampe i Amsterdam forud for EM-slutrunden.

Efter planen skulle de flyve til Amsterdam onsdag aften, men flyet fra Billund er nu blevet aflyst.

Man har derfor måttet ty til en alternativ løsning i form af bus fra Hotel Vejlefjord i eftermiddag.

Busturen til den hollandske by Almere forventes at tage otte timer, men så når de danske håndboldherrer også frem til kampene mod henholdsvis Norge (torsdag) og Grækenland (søndag).

Mere om: