14. jan. 2015
Af af Casper Nielsen

BILLEDER: Håndboldlandsholdet blev sendt godt afsted til Qatar

Niklas Landin, Mikkel Hansen og resten af holdet tog i dag afsted til VM-slutrunden.

Mikkel Hansen poserede, Niklas Landin skrev autografer og ligesom resten af holdet blev de alle ønsket god vind og held og lykke i jagten på guldet i Qatar.

Håndboldherrerne fløj i dag mod slutrunden i ørkenstaten.

Hovedsponsoren Total Kredit havde lavet en lille afskedsseance i Terminal B, hvor folk på vej mod paskontrollen var så heldige at komme helt tæt på de danske håndbold-håb.

Hele holdet med Gudmundur Gudmundsson kan se frem til dage i luksus.

Håndboldherrerne skal bo på det 24 etager høje Doha Hilton Hotel med udsigt over den persiske golf.

Der er både udendørs og indendørs pool, indendørs spa, og derfra er der kun 20 minutters kørsel til Lusail, hvor Danmark spiller den første dyst mod Agentina fredag aften.

Det skulle nok kunne dulme afsavnet fra koner, kærester og børn, som holdet da også havde taget afsked med, inden de tjekkede ind i lufthavnen.

BILLED-BLADET er også klar til at heppe på håndboldherrerne - i bladet, der udkommer i morgen, får du en flot oversigt over de 17 spillere, der skal kæmpe i Qatar.

Læs mere om: