15. nov. 2010
Af af Dorte Quist

Bjarne Riis: Anne Dorthe Tanderup er en fremragende mor

Anne Dorthe Tanderup
Anne Dorthe Tanderup
Foto: Lars H. Laursen
Bjarne Riis roser kvinden i sit liv, Anne Dorthe Tanderup, for at være god til at tage vare på deres fælles børn.

- Jeg vil også gerne være sammen med mine børn om sporten, men også gerne uden for sporten. Jeg har skabt mit eget liv og vil gerne præge drengene. Mine værdier er først og fremmest, at jeg ikke vil presse dem til noget som helst. De skal være velopdragne, og vide hvad det vil sige at være en gentleman. Og så skal de bruge deres krop og dyrke sport. Jeg tror, at børn udvikler deres intelligens, hvis de får den rigtige kost og dyrker sport. På det område er Anne Dorthe også en fremragende mor. Hun sørger virkelig for, at de får en rigtig god kost, fortæller Bjarne Riis.

For halvandet år siden blev Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup gift på græsplænen foran deres hus i Vejle efter 11½ års samliv og tre børn.

- Det var en dejlig dag. Børnene havde det rigtig sjovt. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor der skulle gå så lang tid, før vi blev gift, for jeg har aldrig været i tvivl om, at Anne Dorthe er kvinden i mit liv. Vi havde talt om det mange gange, og hun havde da også presset på for at blive gift - i en god tone, altså. Men først skulle der gå lidt tid efter skilsmissen fra Mette, og senere kom børnene, og så gik tiden. Og endelig ville jeg også have, at det skulle være en overraskelse for hende. Så det endte med, at jeg inviterede på en voksen-ferie på Mallorca, hvor jeg friede.

Læs mere om: