Annonce
10. aug. 2011
Af af Bent Sennenwaldt

Bjarne Riis og ekskonen til cykelløb sammen

Bjarne Riis
Bjarne Riis sammen med ekskonen Mette samt deres to store drenge Thomas og Jesper til cykelløb i weekenden.
Foto: AOP
Annonce
15 år efter at de blev skilt, mødtes Bjarne Riis og hans ekskone, Mette, atter til cykelløb.

Sidste gang, Mette og Bjarne Riis var til cykelløb sammen, var i 1996, da Bjarne Riis vandt Tour de France og kørte i åbent dollargrin gennem København sammen med Mette og sønnerne Jesper og Thomas. Hele familien blev hyldet i Tivoli af statsminister Poul Nyrup Rasmussen og titusindvis af begejstrede danskere. Året efter blev de skilt - men i søndags mødtes de så igen til et cykelløb. På Frederiksberg Allé overværede de, at den yngste af deres to sønner - Thomas på 18 - kørte i mål til en fornem 46. plads i Post Danmark Rundt.

- Bjarne og jeg har da talt sammen i alle årene; vi har jo børn sammen, sagde Mette Riis, som har taget sit pigenavn - Nybo - til mellemnavn. - Drengene har boet hos mig, men de har jo været hos deres far masser af gange. Der har ikke rigtig været en anledning til,at Bjarne og jeg skulle mødes offentligt - men det var der altså i søndags.

Mette Nybo Riis bor stadig væk i det hus i Silkeborg, som hun overtog ved skilsmissen.

Annonce

- Både Thomas og Jesper er begyndt at køre cykelløb, og jeg støtter dem naturligvis så meget, som jeg kan, sagde Mette til BILLED-BLADET. Hun fortalte, at hun aldrig har giftet sig igen, men at hun bor sammen en mand.

Mere om: