Caroline Wozniacki bekræfter: Den frække kjole gav opmærksomhed
Tidligere på ugen overraskede Danmarks tennisdarling alle, da hun på den røde løber i Miami, vakte opsigt iført en meget gennemsigtig kjole.
Den 19-årige treer på verdensranglisten mødte nemlig op i en kjole, der afslørede mere end den skjulte, og opmærksomhed, det fik Caroline for alle pengene.
- Jeg tænkte, at jeg ville prøve noget, der var lidt anderledes, lidt mere risky. Og jeg må i alt fald sige, at jeg fik fuld opmærksomhed, fortæller tennisstjernen til ekstrabladet.dk.
Det vides endnu ikke om Caroline vil holde fast i hendes nyvundne opmærksomhed uden for tennisbanen, og på spørgsmålet om det er en ny og frækkere stil, hun har tænkt dig at promovere fremover, svarer hun ekstrabladet.dk:
- Det ved jeg ikke. Men det har måske været lidt konservativt med alle de pæne, sorte kjoler, så nu syntes jeg, det skulle være lidt sjovt og ungt. Nu er vi jo i Miami, ikke? siger Wozniacki, der fik kjolen af designeren Ema Savahl.