8. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Caroline Wozniacki deler nyt billede af børnene: Så søde er Olivia og James

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki.
Foto: Dan Mariegaard
Tennisstjernen Caroline Wozniacki stråler på et nyt billede med sine to små børn.

Kærligheden til sine to små børn stråler ud af Caroline Wozniacki på et helt nyt billede.

Den tidligere tennisstjerne er mor til datteren Olivia, der fylder to år den 11. juni, og sønnen James på syv måneder.

32-årige Caroline Wozniacki har nærmest fra start af valgt at vise sine børn frem på Instagram, og det er også her, at man kan se et bedårende billede af hendes elskede børn.

På billedet står en storsmilende Wozniacki med Olivia og James i armene, mens hun har et smukt og azurblåt hav som baggrund.

Klik her for at se det søde billede af Olivia og James, som begge har en sut i munden.

Caroline Wozniacki har børnene med sin amerikanske ægtemand David Lee, som hun blev gift med i 2019.

Caroline Wozniacki og David Lee. 
Caroline Wozniacki og David Lee.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: