18. jun. 2014
Af Helle Skram de Fries

Caroline Wozniacki: Det var rart at komme lidt væk

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-29461.jpg
Foto: Gert Blume
Serena Williams har hjulpet tennis-veninden med at finde glæden efter bruddet med Rory Mcllroy.

En sviptur til Miami sammen med den gode veninde Serena Williams har i den grad fået tennisstjernen Caroline Wozniacki tilbage i humørmæssig storform.

Smilet har ellers været noget stivnet, efter hendes forlovede Rory Mcllroy for nyligt aflyste parrets bryllup.

Men sammen med Serena Williams har Caroline fået nyt overskud.

På en pressekonference fortalte en smilende Wozniacki ifølge Ekstra Bladet:

- Det var rigtig sjovt i Miami. Serena og jeg hyggede os sammen med nogle af vores venner. Det var rart at komme lidt væk for så at vende tilbage med batterierne opladet.

Pressekonferencen fandt sted i Eastbourne, lige efter Caroline Wozniacki havde vundet over den tidligere Grand Slam-vinder Samantha Stosur i første runde.

- Jeg elsker at tilbringe tid sammen med mine venner og familie og de mennesker, som står mig nærmest. For at kunne præstere 100 procent er du nødt til at være klar i hovedet og have lyst til at gå ud at træne, lød det på konferencen fra Caroline Wozniaski, der p.t. ligger nummer 16 på verdensranglisten.

Til slut fortalte Caroline Wozniacki:

-Det virker, som om jeg havde brug for nogle fridage. Da jeg kom hjem igen, var jeg klar. Lige nu er jeg i god fysisk form, og jeg bevæger mig godt rundt på banen. Det føles som om, jeg har kræfterne til at slå de slag, jeg gerne vil.

Læs mere om: