Caroline Wozniacki efter maraton-debut: Jeg vil gøre det igen

Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniacki.

Foto: AOP
Den danske tennisdarling løb i weekenden sit første maraton, og hun kom i mål med en flot tid.

Søndag morgen løb "New York Maraton" af stablen i USA med en distance på 42,2 kilometer, og blandt de tusindvis af løbere var danske Caroline Wozniacki.

Det var tennisstjernes første maraton, og på trods af at hun aldrig har løbet mere end et par og 20 kilometer i et hug, så kom hun i mål med en imponerende tid og et stort smil på læben.

Resultatet lød på 3 timer, 26 minutter og 33 sekunder, og hun blev modtaget ved målstregen af tennis-veninden Serena Williams.

Fantastisk oplevelse

- Lige nu er jeg bare træt, helt udmattet. Men jeg vil helt sikkert se tilbage på denne oplevelse og synes, at det var fantastisk, og at jeg vil gøre det igen, sagde Caroline Wozniacki ifølge BT til USA Today efter løbet.

Hun forklarede, at det var det hårdeste, hun nogensinde har prøvet, og at hendes fysiske form i den grad blev testet. Men det var det hele værd, fordi hun samlede penge ind til velgørenhedsorganisationen "Team for Kids" ved at deltage i løbet.

På sin Instagram-profil afslører en jokende Caroline Wozniacki hemmeligheden bag, at hun kunne gennemføre et maraton – nemlig at hun dagen inden indtog masser af kalorier i form af popcorn.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden