Caroline Wozniacki: En kæreste skal have egne ambitioner

Smukke Caroline Wozniacki vil have en mand, der også lever sit eget liv. 

Smukke Caroline Wozniacki vil have en mand, der også lever sit eget liv. 

Foto: All Over Press
Den danske tennisdarling har travlt med karrieren. Derfor er det da heller ikke en kæreste, hun søger lige nu.

Sidste år troede Caroline Wozniacki, at hun skulle være fru McIlroy. 

Det blev hun som bekendt ikke, da hendes kæreste Rory brød forlovelsen, kort efter at invitationerne til brylluppet var sendt ud.

Siden har Caroline Wozniacki ikke haft en kæreste, omend hun er blevet koblet sammen med flere - ligesom det heller ikke har skortet på bejlere.

Caroline Wozniacki har en holdning

Men den 24-årige danske tennisdarling har ikke travlt med at finde en ny kæreste, fortæller hun til Jyllands-Posten.

Her erkender hun også, at det er svært at finde en kæreste med den travle karriere, hun har.

- Så siger folk, at jeg jo bare kan finde én, der kan rejse med mig rundt, men det gider jeg ikke. Jeg vil ikke have én, der bare sidder og kigger på mig hele dagen. Han skal også have noget at gå op i og have sit eget liv og sine egne ambitioner, siger Caroline Wozniacki til Jyllands-Posten.

Skadet forud for Wimbledon

Tirsdag spiller Caroline Wozniacki sin første kamp til årets Wimbledon-turnering. 

Hvorvidt hun når langt, er mere tvivlsomt, da hun i sidste uge måtte udgå af en opvarmningsturnering med ondt i ryggen.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki får sin egen chokolade

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden