7. jan. 2014
Af John Lautrup

Caroline Wozniacki: Rory spurgte far og mor om lov

Sådan friede Rory McIlroy til Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki og Rory McIlroy
Foto: AOP
Den danske tennisstjerne fortæller for første gang detaljer om, hvordan det gik til, da golfspilleren Rory McIlroy friede til hende nytårsaften.

Rory McIlroy er ikke bare golfspiller. Han er også en gentleman. Den nordirske superstjerne holdt på formerne og gjorde det på gammeldags manér, da han besluttede at fri til sin danske kæreste. Han spurgte først hendes forældre. En gestus, som Caroline Wozniacki ifølge BT sætter stor pris på.

- Han spurgte mine forældre om lov, virkelig traditionelt, det var fantastisk, siger hun til BT.

Rory McIlroy friede nytårsaften i Sydney efter først at have indhentet tilladelse fra Anna og Piotr Wozniacki.

- Ja, jeg blev meget lykkelig. Og mine forældre var meget lykkelige på mine vegne. Det var hans forældre også og alle folk omkring os, fortæller Caroline Wozniacki.

- Det er et særligt øjeblik, et særligt tidspunkt i vores liv. Det er fantastisk at have alt på plads i privatlivet, og vi kan virkelig fokusere på vores sport og den sæson, der ligger foran os, og som vi vi begge ser frem til til.

Caroline Wozniacki er i Australien for at forberede sig til årets første Grand Slam-turnering, Australian Open. Hun vandt i går sin første kamp i 2014 i en optaktsturnering, da hun slog tyskeren, Julia Görges, i tre sæt. Men i dag røg hun desværre ud mod tjekken Lucie Safarova med sætcifrene 4-6, 6-7.

Læs mere om: