27. aug. 2014
Af Lisbeth Grube
Caroline Wozniacki: Sådan stresser jeg af
Caroline Wozniacki.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Tennisspilleren er også i fysisk bevægelse udenfor banen for at sikre sig overskud mentalt.
Tennisstjernen og den nyslåede single Caroline Wozniacki er i disse dage på banen i US Open i New York, hvor hun kæmper for at nå til tops. Til Metroxpress fortæller Wozniacki, at hun forsøger at kapere presset ved at hoppe i løbetøjet.
- Min løbetræning er et dejligt afbræk fra en stresset hverdag. Jeg sætter noget god musik på, løber af sted og efterlader alle tanker og planer derhjemme. Det er faktisk rart, for når du er på et tennisanlæg, som her til US Open, er det så godt som umuligt at finde ro, siger hun til avisen.
Forud for US Open blev 24-årige Wozniacki tildelt en 10.-seeding, selv om hun ligger nummer 11 på verdensranglisten.