Caroline Wozniacki støttede Kessler på hans store aften

Stemningen var høj, da Mikkel Kessler efter 14 måneders skades pause igen var tilbage i ringen. Comeback-kampen mod franske Mehdi Bouadla foregik i Parken, og Danmarks mest kendte bokser fik masser af support af både venner, familie, bekendte og fans.
En af aftenens allerstørste "støttere" var Caroline Wozniacki, der til daglig bor i Monaco og selvfølgelig ikke ville misse Mikkel Kesslers kamp.
- Jeg glæder mig. Mikkel er en fantastisk fighter og en god ven. Jeg håber, at han vinder, lød det veloplagt fra tennisstjernen, der ankom, lige inden kampen startede og selvfølgelig fik plads på første række sammen med sin familie og veninden Anne Sofie Menskes.
Mikkel Kessler nåede at tæske løs i seks omgange, inden han kunne kalde sig vinder. Imens sad Caroline Wozniacki og var fuldstændig opslugt af kampen - hun så skiftevis bekymret, spændt og lettet ud, når det gik godt.
Efter kampen sprang hun op i bokseringen for at ønske sin gode ven, som hun blandt andet kender fra Monaco, tillykke med den overbevisende sejr.
Kessler gengældte
Nogle dage efter var det Mikkel Kessler, der gjorde gengæld, da han støttede Caroline under hendes første kamp i WTA-turnering Sony Ericsson Open i Farum, hvor Caroline vandt sikkert over sin modstander Irina Falconi med set cifrene 6-2, 6-3.
De to gode venner, der hver især mestre deres sportsgren, har ved flere lejligheder hjulpet og støttet hinanden, og i den hårde sportsverden, hvor konkurrencen er umådelig hård, må venskabet siges at være uundværligt.