15. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Caroline Wozniackis kæreste bliver milliardær

Caroline Wozniacki og Rory McIlroy
Caroline Wozniacki og Rory McIlroy
Foto: AOP
Golfkæresten Rory McIlroy har underskrevet en kontrakt, som gør ham til en af verdens rigeste sportsmænd.

Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy rykker nu op i milliardær-klassen. Den nordirske golfspiller har nemlig skrevet under på en særdeles pengestærk aftale med den amerikanske sportsgigant Nike. Sponsoraftalen løber over de næste 10 år og har en værdi af 1,5 milliarder kroner.

- Jeg valgte Nike af flere grunde. Det er et firma og et mærke, som virkelig passer til mig. Det er ungt. Det er atletisk. Det er innovativt. De har forpligtet sig til at være de bedste - ligesom mig, sagde Rory til præsentationen af sponsoraftalen i Abu Dhabi.

Wozniackis forgyldte kæreste skal som det første indspille en reklamefilm med Tiger Woods - og mon ikke, der bliver råd til et nyt møbel eller to til Rorys nyindkøbte bolig i Florida?

Læs mere om: