Daniel Agger hiver 100.000 hjem - om dagen
Daniel, Sofie og lille Jamie Agger er en lille familie, der nok skal klare sig igennem den globale finanskrise. Ifølge sporten.dk er der en lønforhøjelse på vej til den danske fodboldspiller fra hans arbejdsgiver Liverpool. Den lønforhøjelse udmønter sig angiveligt i en ugeløn på 700.000 kroner - eller 100.000 kroner om dagen.
Udover at have spillet godt for Liverpool, så skyldes lønforhøjelsen, der er tæt på en fordobling, at danskeren har været usædvanligt loyal overfor klubben. I løbet af sommeren har adskillige af verdens bedste klubber forsøgt at købe Daniel Agger, men han har hele tiden erklæret sin loyalitet overfor Liverpool. Også da Manchester City bød mere end 200 millioner kroner.
Kontrakten er endu ikke officiel og er endnu ikke skrevet under, men mon ikke...
Hvis oplysningerne holder, og Daniel Agger skriver under, bliver han den bedst betalte danske sportsudøver nogensinde.