26. jan. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Danskerne kan ikke få nok af håndbold: Så mange ser med

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Dan Mariegaard
Danskerne er vilde med at følge Nikolaj Jacobsen og co. under VM i Egypten.

Selvom kvartfinalen allerede var i hus, inden Danmark mødte Kroatien mandag aften, var der alligevel mange, der så med.

Af de nyeste seertal fremgår det, at der var ikke færre end 1.670.000, som i gennemsnit fulgte Danmarks sidste kamp i mellemrunden.

Det er en rekord, for det er den meste sete kamp under slutrunden indtil nu.

Inden VM i Egypten begyndte, var der ellers kritik af, at slutrunden skulle afholdes midt under en pandemi, men det har altså ikke fået seerne til at droppe de danske håndboldherrer.

Herunder kan man se, hvor mange der i gennemsnit har set Danmarks første seks kampe. Tallene er fra Kantar Gallup.

Danmark mod Argentina, tirsdag 19. januar: 1.627.000

Danmark mod Japan, lørdag den 23. januar: 1.535.000

Danmark mod Qatar, torsdag den 21. januar: 1.421.000

Danmark mod Congo, søndag den 17. januar: 1.413.000

Danmark mod Bahrain, fredag 15. januar: 1.315.000

Onsdag aften skal de danske håndboldherrer spille kvartfinale, og modstanderen er Egypten.

Læs mere om: