26. jul. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Den er til Frida! Jonas Vingegaard overrasket med sød gave til sin datter

Jonas Vingegaard på podiet med lille Frida.
Jonas Vingegaard på podiet med lille Frida.
Foto: Ritzau/Scanpix
Tour de France-vinderen fik den perfekte gave med hjem til sin lille Frida.

Ingen er vist i tvivl om, at Jonas Vingegaard er meget glad for sin lille datter, Frida – og det oplevede man især, da den stolte far havde hende med på podiet for at fejre sin Tour de France-sejr.

Tirsdag blev Jonas Vingegaard og hans holdkammerater så fejret i Jumbo-Visma-holdets hovedkvarter i Holland – og her fik Tour de France-vinderen overrakt den perfekte gave til sin lille datter.

Han fik nemlig en lille, gul løbecykel med navnet Frida på siden.

https://imgix.billedbladet.dk/huldiging_tour_de_france.jpg
Foto: Jumbo-Visma

Onsdag går turen så mod København, hvor Jonas Vingegaard også skal fejres – først på en køretur gennem Københavns gader, dernæst på Københavns Rådhus, og til sidst venter en hyldest i Tivoli.

Torsdag venter så endnu mere fejring, når Tour de France-vinderen vender tilbage til hjembyen Glyngøre, hvor der også vil være masser af hyldest på programmet.

Læs mere om: