
Der er nok mange, der er misundelige! Men Mads P. syntes, møde med superstjerne var pænt akavet

Det var en lykkelig Mads P., der søndag kunne hæve armene i triumf som vinder af pointtrøjen i et af verdens største cykelløb Giro d'Italia.
Dermed skrev han dansk cykelhistorie som den første dansker nogensinde til at vinde den fornemme trøje i det ikoniske italienske cykelløb.
Men forinden fik Mads P. også en anden oplevelse, som mange måske vil misunde ham: Han mødte nemlig selveste Pave Leo!

Da feltet kom forbi Vatikanet inden søndagens etape, fik indehaverne af Giro d'Italias trøjer nemlig et håndtryk af paven, og paven velsignede alle cykelrytterne.


Mads P. blev spurgt ind til den særlige oplevelse af TV 2 Sport, men han tog mødet med paven helt køligt.
- Det var også pænt akavet, må jeg sige. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Vi gør det, fordi vi får besked på det. Og så smiler vi for billederne, sagde Mads P efter løbet.
