Annonce
24. jan. 2026
Af: Majken Munk

Deres svar overraskede: Troels Mylenberg rørt, da Mathias Gidsel og Simon Pytlick sagde det

Troels Mylenberg rørt, da Mathias Gidsel og Simon Pytlick sagde det
Troels Mylenberg rørt, da Mathias Gidsel og Simon Pytlick sagde det
Foto: Martin Høien og Jesper Sunesen
Annonce
Troels Mylenberg har i godt et år arbejdet på en bog om Mathias Gidsel og Simon Pytlick. Én ting, de sagde, rørte ham.

Normalt kender de fleste nok Troels Mylenberg bedst som ansigtet på blandt andet nyhederne på TV 2.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men ved siden af har han altid været optaget af et bogprojekt.

I store dele af 2025 brugte han på at skrive en bog om håndboldstjernerne Mathias Gidsel og Simon Pytlick, der har titlen ”Gidsel & Pytlick – Verdens bedste makkerpar”.

Bogen udkom i november og i den forbindelse mødtes BILLED-BLADET med den 55-årige tv-vært.

Han har talt med håndboldstjernerne om vejen til deres succes, men også om de udfordringer, der følger med at leve af sin sport.

Noget af det, der virkelig har sat sig i ham, er de to stjerners svar på, hvad de gerne vil, når deres karriere engang er slut.

- Noget af det, jeg blev allermest rørt over, var, da vi sad hjemme på min terrasse en dag, hvor jeg spurgte dem om, hvad de egentlig havde tænkt sig bagefter. Så sad de og kiggede på hinanden, så sagde de begge to, at de for det første synes, det var deres familier og kæresters tur til at bestemme, fortæller han til BILLED-BLADET og fortsætter:

Annonce

- Men så sagde de også, at hvis man nu kunne komme ud på Oure og undervise. Det ville de gerne. Det synes jeg bare var helt fantastisk. Det tænker jeg ikke, at der er mange sportsudøvere på deres højeste, der tænker, at når de bliver færdige, skal de tilbage og give igen til dem, der hjalp dem frem. Det synes, jeg var rørende.

Troels Mylenberg har skrevet en del bøger, der strækker sig over emner fra sport til politik.

Han har blandt andet skrevet om Jacob Mark og Alex Vanopslagh, men også om Michael Laudrup.

Mere om: