
Derfor følger skuespiller Lars Mikkelsen EM i Herrehåndbold så intenst

- Jeg ser alle kampene – sammen med forskellige. Den første så jeg sammen med min søn Lue, fortalte Lars Mikkelsen, da BILLED-BALDET mødte ham til pressemøde på sommeren Cirkusrevyen 19. januar - dagen efter Danmark havde vundet stort over Rumænien med 39-24.
En kamp han så sammen med blandt andre sin kone Anette Støvelbæk og deres søn Thor.

Pausekys
- Vi havde også nogle venner med, så vi kunne ikke sidde sammen alle sammen, forklarer Lars Mikkelsen om situationen, hvor Anette i pausen kom over til sin Lars, så de kunne kysse.
-Ja, vi har det med at kysse hinanden, konstaterer Lars Mikkelsen med et grin.

Når Danmark tirsdag aften 20. januar møder Portugal i Jyske Bank Boksen i Herning, er Lars Mikkelsen atter på lægterne.
- Jeg har selv spillet håndbold fra jeg var fem år gammel. Jeg kan rigtig godt lide fællesskabet, men jeg stoppede som 31-årig, da jeg brækkede et ribben og skulle stå på scenen om aftenen.

Nu elsker jeg at se kampene. Danmark er gode til det. Der er ikke så meget andet, hvor vi har været verdensmestre fire gange i træk, konstaterede han til pressemødet.
Her fortalte han desuden, at han udover håndbold og sin familie også elsker sit fag og glæder sig til for første gang at spille med i Cirkusrevyen.
