Læs også
Se de søde billeder: Viktor Axelsens kone og døtre jublede i OL-hallen – og de sad lige ved håndboldstjernerne
Viktor Axelsen vandt forleden sin kvartfinale i OL-badmintonturneringen i Paris.
Efter pladsen i semifinalen var sikret, var han i tårer, da han blev interviewet af TV 2.
Axelsen forklarede efter kampen den fremmødte presse, hvorfor han lod tårerne få frit løb på direkte tv.
– At huske tilbage på kontrasten fra Rio til nu, hvor jeg har to unger på lægterne, familie og et helt andet liv. Det er jeg meget stolt og glad over. Det er også derfor, jeg bliver emotionel, sagde Axelsen, som havde sin kone Natalia og deres børn Vega og Aya i hallen til kampen.
– Jeg har været sur derhjemme, fordi jeg har haft ondt i min krop, og det er måske gået ud over familien et par gange. Det er sådan nogle ting, der er hårde, lød det fra Axelsen til Se og Hør.