9. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Efter sygdom: Viktor Axelsen lader batterierne op med familien

Vega, Viktor Axelsen og Natalia
Vega, Viktor Axelsen og Natalia
Foto: Gregers Overvad
Det var en kæmpe glæde for Viktor Axelsen at vinde All England-turneringen for nylig. Herefter blev Viktor desværre syg.

Den danske badmintonhelt Viktor Axelsen var jublende lykkelig, da han vandt All England-turneringen i marts.’

Siden stillede han op til Swiss Open, men her måtte han trække sig midt i turneringen på grund af sygdom.

Viktor Axelsen har haft brug for at komme sig

– Jeg vil nu tage de dage, jeg har brug for til at komme mig, før jeg begynder træningen frem mod de næste turneringer, skrev han efterfølgende på sin officielle Instagramprofil.

I de seneste dage har Axelsen sørget for at blive klar igen fysisk, og han har både trænet og nydt tid sammen med kæresten Natalia og parrets datter Vega.

Skønne billeder fra Dubai

På sin Instagramprofil kan man følge Axelsen og familien, og de fine opslag har vi fået grønt lys til at vise her:

Den lille familie har fast privat base i varmen i Dubai.

Der er ingen tvivl om, at Viktor med opbakning fra Natalia og lille Vega går flere store sportslige triumfer i møde i løbet af denne sæson.

Læs mere om: