Efter venindens kollaps: Holger Rune passer nu ekstra på
Tennisspilleren Holger Rune og alle andre sportsinteresserede fik sig et chok, da Clara Tauson for nylig i en kamp i Guangzhou i Kina kollapsede i varmen.
Heldigvis kom hun sig hurtigt.
Lige nu spiller Holger Rune selv turnering i Kina i Beijing, hvor det ganske vist ikke er ligeså varmt som i Guangzhou, men hvor man alligevel skal huske at sørge for, at væskebalancen er i orden.
Holger Rune passer på
Holger var naturligvis rystet over at se sin danske tennisveninde gå ned i varmen forleden, så han passer nu selv ekstra på.
- Vi tog action i forhold til at få den rette mængde salt og sukker til en optimal væskebalance. Vi lavede svedtest med Team Danmark og fik en formel, der passer præcis til Holgers krop og væsketab, siger Holger Runes mor Aneke til Ekstra Bladet.