26. jun. 2017
Af Casper Nielsen

EM-gulddrengene takkede for opbakningen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho2444_copy-2.jpg
foto: Martin Høien
Peter Schmeichel, John "Faxe" Jensen og co. takkede for fremmødet, da de viste pokalen frem på Rådhuset – 25 år efter triumfen ved Europamesterskabet i Sverige.

Peter Schmeichel løftede pokalen og lod sig sammen med resten af EM-heltene fra 1992 hylde på Rådhuset i København.

Indledningen lyder som noget, der er skrevet før - men datoen den 26. juni står også mejslet med guld i de danske historiebøger.

Fest på Rådhuspladsen

I 1992 var hele Danmark dækket af solskin og ubegribelig eufori blandt 150.000 mennesker på Rådhuspladsen.

I dag – 26, juni 2017- var fremmødet foran Rådhuset, hvor EM-heltene var samlet til en jubilæumsseance, i sammenligning mere beskedent.

Men små 1.000 mennesker med dannebrogsflag havde da samlet sig for at hylde fodboldstjernerne 25 år efter den ufattelige sejr.

Glad for fremmødet

- Jeg er imponeret og glad for fremmødet. Det er trods alt 25 år siden, og arrangementet er ikke blevet reklameret. Så at der står så mange, er en dejlig og positiv overraskelse, sagde Peter Scmeichel, da den tidligere målmand havde været ude på balkonen og svinge pokalen.

- Det er ren deja-vu og nærmest ikke til at forstå, at der er gået 25 år, sagde John Sivebæk.

- Jeg er imponeret over antallet af fremmødte. Det er en flot gestus, men livet går jo videre, sagde John Sivebæk.

Fest i aften

Spillerne tog efter morgenmad og hyldest på Rådhuset videre til Ystad i Sverige.

På det gamle spillerhotel skal de i aften holde en stor 25-års fest og mindes de glade dage i Sverige, hvor Danmark sensationelt sikrede sig titlen som europamester med en 2-0-sejr over Tyskland.

Læs mere om: