Annonce
20. jan. 2026
Af: Simone Løvstad Kristensen

Emil Jakobsen deler rørende ord om Mathias Gidsel: Han har manet folks skepsis i jorden

Mathias Gidsel bliver hyldet af sin ven og holdkammerat, Emil Jakobsen.
Mathias Gidsel bliver hyldet af sin ven og holdkammerat, Emil Jakobsen.
Foto: Jesper Sunesen. Indsat: Søren Jul Lamberth
Annonce
Mathias Gidsel har ikke turdet drømme om den store milepæl, han har opnået. Nu fortæller Emil Jakobsen om den skepsis, som Gidsel tidligere har måttet lægge øre til.

Danmarks stjerne Mathias Gidsel har nået en helt særlig milepæl og kan tirsdag aften kalde sig for jubilar med intet mindre end 100 landskampe på cv’et.

Og for stjernespilleren er det en helt særlig klub at være del af, fortæller han til BILLED-BLADET på et pressemøde.

Annonce
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Her lægger han ikke skjul på, at det er noget, som han aldrig har turdet drømme om skulle ske.

– Jeg har lige siddet og set en bog igennem om mine hundrede landskampe, og det er lidt vildt at tænke over, at det kun er fem år siden, at jeg gjorde mit indtog på det her landshold. At jeg skulle spille min kamp nummer hundrede nu er jo bare et fantastisk jubilæum. Det er et skarpt og et stolt hjørne, jeg runder, fortæller jubilaren.

Annonce

En bedrift helt uden sidestykke

Mathias Gidsels holdkammerat og barndomsven, Emil Jakobsen, fortæller til BILLED-BLADET, at Gidsels succes er fuldt fortjent.

– Det er jo lidt vildt, hvad den mand gør lige nu. Jeg har været en del af hans rejse. Vi har været en del af hinandens rejse lige fra tiden på efterskolen, hvor han jo var en lille knægt. Der lå det i hvert fald ikke lige i kortene, at han skulle blive den håndboldspiller, han er i dag. Han var så lille og så klejn, og han blev bare ved med at bygge på, og han troede på projektet mere end nogen andre, lyder det fra Emil Jakobsen, der fortæller, at Gidsel har manet folks skepsis i jorden, for der var nok ikke mange, der havde forudset den vilde udvikling, Gidsel har været igennem.

– Han har formået at gøre noget helt ekstraordinært. Det er imponerende og inspirerende, og jeg tror ikke, man har set noget lignende, fremhæver han.

Annonce

Mathias Gidsel er taknemmelig og ydmyg over alle de oplevelser, han får med i bogen.

– Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle spille hundrede landskampe for det bedste hold i verden, men jeg håber, der kommer hundrede mere nu, og at jeg bliver ved med at få de her oplevelser med det danske landshold, slutter han.

Mere om: