
Emil Nielsen har friet til kæresten: Der var bare et lille problem

Den 28-årige håndboldmålmand Emil Nielsen har nydt sommeren i Spanien med sin store kærlighed Sara Maj. Det afslører parret på Instagram.
Parret, der til dagligt bor i Barcelona, har været på rundtur i landet, men det er ikke kun ferien, der har været en stor begivenhed.

For Emil Nielsen har nemlig friet til sin kæreste gennem godt fem år Sara Maj.
Der var dog en mindre detalje ved frieriet, som ikke var helt perfekt.
For på et billede på Instagram kan man se Sara Maj vise forlovelsesringen frem. En yndig guldring med en stor sten.
Problemet er bare, at ringen ikke rigtig kan komme helt ned på fingeren, fordi den er for lille.
Forlovelsesringen kan hun kun få ned til omkring midten af fingeren.
Billedet viser også, at parret har skålet over den lykkelige begivenhed med en flaske Cava.
Emil Nielsen og Sara Maj mødte hinanden, da de gik på efterskole sammen. Men kærligheden begyndte først at spire, da de begge boede i Frankrig.

I 2022 flyttede de begge to til Spanien, hvor de tog hul på et nyt kapitel af deres liv sammen.
Når de når til sommeren 2026, venter endnu et nyt kapitel.
Det er nemlig kun kort tid siden, det blev bekræftet, at Emil Nielsen har skrevet kontrakt med den ungarske storklub Veszprem.
