
Emil Nielsens nye look blev bemærket: Afslører han ikke er den eneste

Danmark havde allerede sikre sig en plads i semifinalen, da de tog imod Norge i Boxen i den sidste mellemrundekamp.
Det var en lidt svær start, hvor Danmark var bagud, men man må sige, at Danmark fik vendt skuden.

De endte med at vinde med hele 14 mål.
Som altid viste Emil Nielsen god figur i målet, hvor han selv – gav han udtryk for i mixed zone efter kampen – var mest tilfreds med anden halvleg.
Den skarpe seer vil dog nok have bemærket, at der var noget nyt ved den danske målmand.
Han er nemlig blevet klippet, og det er en frisure, der er lidt kortere i siden, end vi plejer at se ham.
Det er ikke noget, der er sket i håndboldherrernes fællesrum.
- Jeg var til frisør ude i Herning. Det var fint. Det var som så mange andre gange, fortalte Emil Nielsen med et smil til BILLED-BLADET i mixed zone.
Han røber faktisk også, at han ikke er den eneste, der er blevet klippet.
- Vi er mange, der er blevet klippet her på det sidste. På sådan en måned vokser håret stadigvæk. Det er ikke, fordi det står stille. Det bliver også ved, grinede han.
Danske fans kunne i hvert fald konstatere, at Emil Nielsens styrke ikke er forsvundet med en klipning akkurat som det lyder i sagnet om Samson.
