18. aug. 2016
Af af Ulrik Ulriksen

Emma Jørgensen vandt OL-sølv i Rio

Emma Jørgensen
Emma Jørgensen
Foto: Jesper Sunesen
Superseje Emma Jørgensen eksploderede på Lagoa rostadion torsdag i et sandt arbejdsraseri og vandt olympisk sølvmedalje i 500 meter enerkajak - og fik en hilsen fra statsministeren

Der har været meget at glæde sig over både på og udenfor banen for danskerne ved De Olympiske Lege. Torsdag formiddag brasiliansk tid sørgede kajakroeren Emma Jørgensen for en skøn overraskelse for mange, da hun roede sit livs løb over 500 meter på Lagoa rostadion og sendte sin kajak over målstregen som nummer 2 i finalen.

Revanche efter sygdom og søgræs

Den skønne sølvmedalje glæder alle på kajaklandsholdet, der havde sat næsen op efter en medalje til René Holten Poulsen i herrernes enerkajak. Han blev dog generet af både sygdom og søgræs, hvilket kostede ham en plads på medaljeskamlen. Men så tog Emma Jørgensen altså revanche og snuppede OL-sølvmedalje.

LÆS MERE: Pernille Blume fik guldkys af kæresten

Højt humør på hotellet

Et par dage før kajakkonkurrencerne mødte BILLED-BLADET Emma og hendes kajaklandsholdsveninder på deres hotel i Botafogo i Rio. Det var tydeligt, at humøret var højt, og at alle på holdet bakker hinanden op.

Emma og hendes tre kvindelige holdkammerater mødte pressen oppe på taget af deres hotel, hvor der var sat vaskemaskiner op. Pigerne havde ingen fine fornemmelser og midt under pressemødet stod de og smed deres snavsede træningstøj i vaskemaskinerne.

Gider ikke vaske tøj selv

Emma gad dog ikke vaske.

- Nej, jeg vasker ikke, sagde hun til BILLED-BLADETs udsendte med et kæmpe smil.

De andre kajakpiger grinede også og var slet ikke fornærmede over Emmas manglende vilje til at vaske. Det har de for længst vænnet sig til.

Hilsen fra Lars Løkke

Emma Rasmussen var knap nok kommet i mål som sølvvinder, før hun via de sociale medier fik en personlig hilsen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

"Sådan Emma Aastrand Jørgensen", skrev den sportsglade statsminister.

https://imgix.billedbladet.dk/20160813_jsu5478_copy.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: