24. jul. 2011
Af af Casper Nielsen

Far og søn til bold: Stig Tøftings lille plænklipper

Stig Tøfting og søn
Stig Tøfting og søn
Foto: Birger Storm
Tøffe tackler situationen som alene-far i fin stil, og lærte lille Marcus et par fodbold-fif på banen i Rørvig.

- Jeg har Marcus i denne uge, og vi holder ferie. Han spiller selv fodbold i Hørning, men jeg presser ham ikke til noget. Bare han synes, det er sjovt, og nu har han da spillet et års tid, siger Stig Tøfting, 41, om sin egen lille plæneklipper - sønnen Marcus på fem år.

Nu da han og konen Betiina igen har valgt at gå fra hinanden, må de to nu finde ud af at dele børnene mellem sig i sommerferien. Tøffes ferie sluttede i sidste uge, da Superligaen startede op i lørdags, og Stig derfor skulle tilbage på job som kommentator for Canal 9. Men forinden havde han - og sønnike - haft lejlighed til at gå på banen i Rørvig, hvor årets traditionelle Landliggerkamp blev afviklet. Stig Tøfting og Marcus var kørt dertil fra Hørning, hvor han til daglig bor på sin lækre 400 kvadratmeter store gård sammen med datteren Mie på 16 år.

- Betiina flyttede i februar, så det er vel efterhånden old news, siger Tøffe, der ellers ikke ønsker at fortælle så meget om bruddet.

Læs mere om: