
Flere konkurrenter gør det: Det her vil Jonas Vingegaard ikke

Få sekunder kan gøre forskellen, hvis man skal vinde Tour de France.
Ikke mindst i år, hvor fighten er utrolig tæt mellem danske 26-årige Jonas Vingegaard fra Jumbo-Visma i den gule førertrøje og den 24-årige slovenske rytter Tadej Pogačar fra UAE Emirates.

Trylledrik
Ifølge B.T. tager flere af feltets ryttere moderne midler som ketoner og bikarbonat.
En ”trylledrik”, der muligvis kan være gavnlig og give en lille procents forbedring af energi, restitution og betyde mindre mælkesyre i musklerne.
Men ifølge avisen vil Jonas Vingegaard ikke drikke kosttilskuddet.
Egen beslutning
Det bekræfter Jumbo-Visma chief nutritionist, Martijn Redegeld, overfor B.T., hvor han forklarer, at han ikke har prøvet at overtale Jonas Vingegaard.
Han har blot talt med ham om det, så Vingegaard kunne træffe sin egen beslutning.
Og den blev altså et nej tak.

Så vil det vise sig, om Jonas Vingegaard kan "trylle" og stå på sejrspodiet i Paris den 23. juli i den gule trøje.
På fotoet herunder fejres han for stadig at være i førertrøjen efter 15. etape den 16. juli.

17. juli var hviledag, og 18. juli kan 16. etape følge fra kl. 13 på tv2.