4. feb. 2025
Af Caroline Andersen

Forlod VM og her er grunden: Kevin Møller deler billede af sin nyfødte

Kevin Møller
Kevin Møller
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Landsholdsmålmanden Kevin Møller måtte forlade VM af en ganske særlig grund. Nu deler han årsagen i et opslag på Instagram.

Landsholdsmålmanden Kevin Møller missede de afgørende kampe under VM - og han må ærgre sig gul og grøn over, at han ikke kunne være med, da de danske håndboldherrer kunne løfte vindertrofæet ved VM-finalen i håndbold.

Selvom Kevin Møller gik glip af den helt store guldfest, så er han blevet beriget med noget helt andet, der med garanti slår enhver VM-finale.

Kevin Møller er nemlig blevet far igen under slutrunden - og nu viser han stolt sin lille, nyfødte guldklump frem i et opslag på Instagram.

Den stolte far har delt et billede af den nyfødte sin, der ligger i armene på storesøster Ingrid, som er pavestolt over, at hun har fået en lillebror.

– Sikke en start på 2025, skriver han til opslaget, hvor han også har delt en række billeder af sine holdkammerater.

Du kan se billedet af den nyfødte søn på hans Instagram, hvor man skal klikke sig videre til det sidste billede i opslaget.

Læs mere om: