4. maj. 2021
Af Lene Skriver Bak

Godt nyt for Nikolaj Jacobsen efter svær tid

Nikolaj Jacobsen.
Foto: Ritzau Scanpix
Den danske landstræner i herrehåndbold, Nikolaj Jacobsen, har haft en svær periode, men nu er der gode nyheder fra hans side.

Nikolaj Jacobsen har haft det svært på det seneste.

Smerter i knæet har generet den danske landstræner i herrehåndbold i omkring 20 år, men i begyndelsen af året blev det så slemt, at Jacobsen måtte lade sig operere.

Operationen betød, at landstræneren måtte skrive historie på den kedelige måde:

Nikolaj Jacobsen måtte simpelthen melde afbud til en landskamp, da knæet ikke var klar til en flyrejse.

Men nu er der godt nyt fra landstræneren.

Han har nemlig sagt ja til at forkænge sin kontrakt med DHF (Dansk Håndbold Forbund, red.) med et år, så han skal stå i spidsen for det danske herrelandshold frem til sommeren 2025.

- Jeg er glad for og stolt over, at jeg har fået et år mere på kontrakten. Det giver både forbundet og mig selv en sikkerhed frem til og med VM på hjemmebane i 2025. En slutrunde, jeg selvfølgelig gerne vil være en del af, siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg er utrolig glad for mit arbejde, og jeg har et fantastisk hold af spillere at arbejde med. Sidst men ikke mindst har jeg en utrolig god stab omkring mig, der gør mit job som landstræner til en fornøjelse.

Læs mere om: