3. jun. 2016
Af Karina Didriksen

Godt nyt til håndboldfans: OL i bedste sendetid

Mikkel Hansen.
Mikkel Hansen.
Foto: AOP
Kampprogrammet til de Olympiske Lege er klar, og Mikkel Hansen og de danske håndboldherrer kan opleves til aftenkaffen, når turneringen går i gang til august.

Når det danske herrelandshold skal på banen under OL i Rio de Janeiro til august, kan de danske håndboldfans sidde foran skærmen derhjemme og følge kampene til aftenskaffen.

Dansk Håndbold Forbund har nemlig offentliggjort kampprogrammet, og på trods af en fem timers tidsforskel mellem Brasilien og Danmark, så bliver kampene sendt i bedste sendetid.

Mikkel Hansen og hans håndboldkolleger er placeret i gruppe A, og det betyder, at de skal spille deres kampe kl. 14.40 lokal tid – det svarer til kl. 19.40 dansk tid.

Danmarks kampe ved OL (dansk tid):

7. august kl 19.40 mod Argentina
9. august kl. 19.40 mod Tunesien
11. august kl. 19.40 mod Kroatien
13. august kl. 19.40 mod Qatar
15. august kl. 19.40 mod Frankrig

Herreturneringen spilles hver anden dag på ulige datoer, mens damehåndboldturneringen spilles på lige datoer.

Efter de indledende runder spilles kvartfinalerne. Det sker onsdag den 17. august. Fredag den 19. august gælder det semifinalerne, og søndag den 21. august skal der kæmpes om guldet.

Da de danske håndboldherrer deltog ved OL-slutrunderne i London i 2012, endte de på en 6. plads. I 2008 fik de en 7. plads.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Læs mere om: