18. jan. 2015
Af af Casper Nielsen

Håndboldherrerne: Sådan underholder vi os i Qatar

Håndbolddrengene dyster også, når de har fri.

Niklas Landin og resten af håndboldholdet har forskellige måder at underholde sig selv mellem de danske kampe i Qatar.

Og - måske ikke så overraskende for en trup af konkurrencemennesker - går fritiden mellem kampe og taktik også med at udfordre hinanden.

Niklas Landin, håndboldherrernes målmand og anfører, har uddelegeret ansvaret for underholdningen i den danske trup.

Holdet har taget spil med

-Som holdets anfører har jeg uddelegeret til mine holdkammerater at tage forskellige spil med, så jeg ikke selv skal slæbe så meget, siger Niklas Landin med et stort smil til BILLED-BLADET.

- Casper Mortensen har taget sin PlayStation med, men jeg ved ikke hvilke spil, han har med. Men normalt spiller vi FIFA, siger Niklas Landin.

Ellers kan spillerne enes om at samles om brætspillet "King of Chicago", som Kasper Søndergaard og Hans Lindberg har taget med.

-Og der er altid kamp om at vinde, siger Hans Lindberg.

LÆS MERE: Niklas Landins gravide kæreste er blevet hjemme i Danmark.

Læs mere om: