16. dec. 2016
Af Majken Munk

Håndboldkvindernes semifinale: Danskere i aktion på begge banehalvdele

Stine Bodholt, Anne Cecilie La Cour, Althea Reinhardt, Louise Svalastog Spellerberg, Line Haugsted, Fie Woller, Katrine Heindahl
Stine Bodholt, Anne Cecilie La Cour, Althea Reinhardt, Louise Svalastog Spellerberg, Line Haugsted, Fie Woller, Katrine Heindahl
Foto: Marius Lonesco
Det danske landshold i kvindehåndbold spiller i aften semifinale ved EM mod Holland.

I aften skal det danske landsholds videre færd ved EM i Sverige bestemmes.

Det kræver en sejr over Holland, for at Klavs Bruun og håndboldpigerne har mulighed for at spille finalen på søndag.

I semifinalen er Danmark repræsenteret på begge banehalvdele, for den hollandske landstræner er Helle Thomsen, der tidligere har været træner i ligaklubben FC Midtjylland.

Holland har en fordel

Flere af spillerne på det danske landshold kender Helle Thomsen rigtig godt og har spillet under hendes ledelse i FC Midtjylland.

Det betyder også, at Helle Thomsen kender specielt de danske fløje Trine Østergaard og Fie Woller særlig godt.

LÆS MERE: Håndboldpigerne har kampgejsten og slagsangen klar

- Helle har et fortrin frem for det danske hold ved, at hun kender dem så godt. Det der med, hvordan de enkelte spillere dækker op, der kan hollænderne ligge og angribe på den måde, som man ved, danskerne er svage på, fortæller håndboldekspert på TV 2 Jan Pytlick.

Se med i aften kl.18.10 på TV 2, når Danmark møder Holland.

Læs mere om: