8. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Håndboldspilleren Helena Elver har været på en vild rejse: Drømmen kan blive til virkelighed i aften

Helena Elvers
Helena Elvers
Foto: Kaspar Wenstrup
Det lå ikke i kortene, at Helena Elver skulle få en aktiv rolle på kvindernes håndboldlandshold til OL. Men det fik hun. I aften spiller hun sit livs vigtigste kamp.

For bare et par uger siden var håndboldspilleren Helena Elver en af de tre reserver på kvindernes håndboldlandshold til OL.

Inden den første kamp blev Simone Petersen dog skadet, og Helena Elver blev indlemmet i truppen for alvor.

Siden har hun spillet mange minutter i kampene i OL-hallen i Paris og nu i Lille.

I aften er Elver og de andre håndboldkvinder fra Danmark i kamp i semifinalen mod storfavoritterne fra Norge.

Helena Elver drømmer stort

Hvis Danmark vinder, er finalepladsen sikret, og dermed er Elver og hendes holdkammerater sikret en OL-medalje.

Det har hele tiden været Helenas drøm at få medalje, og nu kan drømmen blive til virkelighed med en sejr i semifinalen i Lille.

- Det har været en vild rejse de seneste tre uger. Det har egentlig været helt uvirkeligt at få lov til at repræsentere Danmark og være en del af en virkelig unik turnering, som kan alt muligt, siger Elver til Ekstra Bladet.

Læs mere om: