2. aug. 2024
Af Pelle Rigtrup

Har du bemærket den? Simone Biles afslører historien bag særlig halskæde

Simone Biles.
Simone Biles.
Foto: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
OL-fænomenet Simone Biles har fået lavet en unik halskæde med et ganske særligt dyr på.

Alt, hvad Simone Biles indtil videre har rørt ved, er bogstaveligt talt blevet til guld ved OL i Paris.

Den amerikanske gymnast var i tirsdags med til at sikre OL-guld til USA i holdkonkurrencen - og i går sikrede hun sig endnu en guldmedalje til samlingen, da hun vandt allround-konkurrencen.

I forbindelse med medaljeoverrækkelsen fremviste hun en ganske særlig sølv halskæde med en ged på, som du kan se herunder.

Simone Biles fremviser halskæde efter OL-triumf.
Simone Biles fremviser halskæde efter OL-triumf.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

En halskæde som Simone Biles har fået lavet til OL.

- Mange kalder mig for the GOAT, så jeg synes, det kunne være fedt at få lavet en halskæde. Og mine kritikere hader den, hvilket gør, at jeg elsker den endnu mere. Det er også en måde at huske mig selv på, at jeg kan klare alting, for jeg har gjort det før, forklarede hun efter sejren.

I sportens verden bruger man "GOAT" som forkortelse for "Greatest Of All Time", der oversættes til den bedste i historien.

Simone Biles med GOAT-halskæden.
Simone Biles med GOAT-halskæden.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Og Simone Biles er da også noget helt særligt inden for gymnastikkens verden.

Den 27-årige amerikaner har vundet seks OL-guldmedaljer i karrieren og ni OL-medaljer i alt. Derudover har hun vundet 30 VM-medaljer.

Allerede i morgen lørdag kan hun så snuppe endnu en OL-medalje til samlingen, når hun skal i aktion i spring over hest.

Læs mere om: