11. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Hele cykel-Danmark holdt vejret: Nu kan Vingegaard og vennerne ånde lettet op

Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaard
Foto: Claus Fisker
Efter gårsdagens etape i Tour de France var det egentlig meningen, at alle rytterne skulle slappe af og få nerverne i ro. Sådan gik det ikke for alle cykelstjernerne, der måtte gå en smule nervøse i seng.

Danmarks cykelhelte Jonas Vingegaard, Magnus Cort, Michael Mørkøv og resten af Tour de France-feltet har ligesom mange fans nok været en smule nervøse, efter der var obligatorisk coronatest af alle cykelrytterne, lige ovenpå de havde krydset målstregen i Chatel søndag.

Jonas Vingegaard fik vatpind i næsen

Som optakt til dagen i dag, der er en tiltrængt hviledag, fik rytterne foretaget en kviktest med en vatpind i næsen, og herefter var det bare om at holde vejret og afvente resultatet midt i en tid med stigende smitte i hele Frankrig.

Heldigvis er det i dag kommet frem, at Jonas Vingegaard og vennerne i Tour-feltet kan ånde lettet op – ingen er ramt af corona.

Det oplyser Den Internationale Cykelunion, UCI, i dag på sin hjemmeside.

Kæmpe lettelse

For alle cykelfans er det gode testresultat en kæmpe lettelse, for dermed er alle stjernerne og deres hjælpere klar til de helt store bjergetaper, der fra en tilskuers synspunkt altid er tourens højdepunkt.

Læs mere om: