22. jul. 2023
Af Marie Krakau

Helt særligt opkald: Kronprins Frederik har ringet til Jonas Vingegaard

Jonas Vingegaard og kronprins Frederik
Jonas Vingegaard og kronprins Frederik
Foto: Ritzau Scanpix og Hanne Juul
Kronprins Frederik har ringet og lykønsket Jonas Vingegaard.

Jonas Vingegaard har så godt som vundet Tour de France efter han kørte i mål på 20. etape. Søndag venter den allersidste etape, der slutter med paradekørsel i Paris og op ad Champs‐Élysées.

Her har rytterne en stiltiende aftale om, at man ikke angriber, og derfor kan Jonas Vingegaard efter at være kørt i mål lørdag så godt som kalde sig vinder af Tour de France.

Og lige efter lørdagens etape blev Jonas Vingegaard ringet op og lykønsket med sejren af kronprins Frederik.

Abonnement på BILLED-BLADET

"Sikke en bedrift af Jonas Vingegaard 🇩🇰👏

Jeg har netop lykønsket 📞 ham med et helt enestående Tour de France. Nu er der kun tilbage at modtage honnøren og hyldesten i Paris i morgen 🍾🥂

✍️ H.K.H. Kronprinsen."

Lyder det på det danske kongehus' Instagram, hvor kronprins Frederik deler nyheden om opkaldet.

Mere om: