Onsdag, 27. januar 2021 — af Laura Dalgård Hansen

Her er Emil Jakobsens kendte kæreste

Emil Jakobsen
Emil Jakobsen
Foto: Ritzau Scanpix
Emil Jakobsen har slået sit talent fast under VM i Egypten, og håndboldsuccesen har han til fælles med kæresten Helena Elver.

Efter en positiv coronatest og en uheldig start på VM i Egypten, er Emil Jakobsen nu endelig en del af slutrunden.

Han fik slutrundedebut i kampen mod Japan, hvor han satte bolden i nettet ikke færre end 12 gange.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kæresten er en stor støtte

Det var ikke til at se, at han kort forinden havde tilbragt en uge i isolation på et hotelværelse, og 23-årige Emil Jakobsen blev da også kåret som kampens spiller efter sin slutrundedebut.

Talentet på håndboldbanen har han til fælles med sin kæreste, for Emil Jakobsen danner par med 22-årige Helena Elver, der til daglig spiller i Odense Håndbold og også er en del af kvindelandsholdet.

Hun var dog ikke med til EM på hjemmebane i december, for hun ødelagde et korsbånd kort forinden, og derfor må slutrundedebuten vente.

- Ja, uheldene har godt nok ramt os, men hendes er en del værre end mit. Jeg slap med syv dage i isolation. Vi har snakket sammen hver dag, hun har virkelig været god og bakket op. Hun er pissesej og godt i gang med sit genoptræningsforløb. Hun kører det med hård hånd, siger Emil Jakobsen om kæresten til Ekstra Bladet.

Helena Elver
Foto: Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden